Kategoriarkiv: Referater

Bestyrelsesmøde 5. marts 2019 efter årets generalforsamling

Sted: Golfklubben

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Konstituering
Lauge Gejl (LG): formand
Allan Knudsen (AK): Kasserer og sekretær
Jørgen Damsgaard (JD): Bestyrelsesmedlem
Carsten Christensen (CC): Bestyrelsesmedlem
Ernst Antonsen (EA): Bestyrelsesmedlem

Pkt. 2: Kalender
Forskønnelsesdage:
7. april 2019
15. september 2019
Vi starter som sædvanlig med morgenkaffe m/rundstykker, ost og pålæg.
Vi afslutter som sædvanlig med grillpølser, øl og vand. I år afsluttes senere, fordi mange har udtrykt, at der har været for lidt tid.
Inden forskønnelsesdagen i april skaffer AK paller til at ligge nederst i vores Sankt Hans bål.

Sankt Hans
23.juni 2019
Sankt Hans holdes, som vi plejer.

I forbindelse med udsendelse af kontingentopkrævning oplyses ovennævnte begivenheder.

Pkt. 3: Opgaver som skal sættes i gang nu
EA kontakter Colas for etablering af nye skaktern samt udbedring af revner i asfalt.
EA igangsætter blikarbejde på miljøstationerne i henhold til tilbud
EA og AK aftaler med Nørskov om udvidelse af miljøstationen ved nr. 28 med 2 nye pladser. EA rekvirerer Nørskov i denne anledning samt for gennemgang af kontrakt for sommervedligeholdelse 2019/2020.

Pkt. 4: Næste bestyrelsesmøde
mandag 1. april 2019 hos AK nr. 61
Ref: AK

Få referatet som PDF fil her.

Bestyrelsesmøde 26. november 2018

Dato:
26. november 2018

Sted:
Lauge Gejl, Sønderlunden 31, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde
Godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligeholdelse
CC har overtaget dialogen med Hoppes Anlægsteknik. CC kontakter Hoppes Anlægsteknik for at få vores aftale om vintervedligeholdelse opdateret.

Pkt. 3: Økonomi.
Balance pr. 23. november 2018 på ”Drift” er forinden mødet sendt til bestyrelsesmedlemmerne.

Drift:
Budget på vintervedligeholdelsen 2018 afviger negativt med ca. 21 tkr. på grund af mere vintervejr end forventet.
Diverse udgifter til vedligehold afviger negativt med ca. 14 tkr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig vores investering ved det nordvestlige område ved nr. 25.
Driften viser et underskud på ca. 34 tkr.
Saldo på driftskonto: 51.024 kr.
Vejfond:
Ingen ændringer i regnskabet siden det blev forelagt på sidste bestyrelsesmøde.
Budget følges.
Driftsoverskud:  29.000 kr.
Saldo på driftskonto: 190.861 kr.

Pkt. 4: Hæk og træer ved skel ved nr. 25
Ved forskønnelsesdagen i april blev træer fældet, buske ryddet. Vores gartner har trukket alle trærødder op og sået nyt græs. Vi har plantet ny hæk. Området fremstår nu pænt og ryddet.

 Pkt. 5: Hjørnerne ved indkørsel til Sønderlunden
Vi har modtaget 10.000 kr. fra Kolding Kommune/bydelspuljen. Til dato har vi brugt 10.500 kr.
Bestyrelsen havde oprindelig besluttet at foretage forskønnelsen af hjørnerne i 2 etaper i henholdsvis 2018 og 2019.
Bestyrelsen har efterfølgende aftalt med ejeren af byggegrund på nr. 20, at vi kan overtage hans overskudsjord til opfyldning af grøfterne på højre og venstre side af hjørnerne. Jorden er flyttet og mangler planering. Entreprenørens pris for dette udgør 6.000 kr. excl. moms.

 Pkt. 6: Etablering af blik på overliggerne på vores miljøstationer
EA har modtaget tilbud på, at træoverliggerne på vores 3 miljøstationer forsynes med blik, så træet ikke skal vedligeholdes, og således at træet ikke rådner.
Accept af tilbuddet er stillet i bero, indtil vi kender planerne for vores dagrenovation i vores område.

Pkt. 7: Udvidelse af miljøstation ved nr. 28
Kommunen har kontaktet os vedrørende eventuel udvidelse af miljøstationen ved nr. 28. Denne station indeholder kun 3 containere. (2 stk. 370 l plast beholdere til papir og 1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker).
Vi har tidligere aftalt med kommunen, at vores kapacitet var tilfredsstillende for grundejerforeningen, fordi miljøstationen ved nr. 71 har den fornødne kapacitet (2 stk. 370 l plastbeholdere til papir, 1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker, 1 stk. 370 l plastbeholder til metal, 1 stk. 370 l plastbeholder til plast).
LG kontakter kommunen.

Pkt. 8: Eftersyn af asfalt på veje og stier
Det skal undersøges om opsparingen i vejfonden er tilstrækkelig eller utilstrækkelig.
EA kontakter Colas for at få udtalelse om størrelsen af fremtidige skønnede udgifter til veje og stier.
Der er flere steder revner og buler i asfalten. EA kontakter Colas og aftaler reparationer, hvor det er nødvendigt, især for at forebygge frostskader.
Næste år skal advarslerne om bump (de hvide firkanter) opfriskes/males igen. Der hensættes 10 tkr. i budget 2019.

Pkt. 10: Møde angående fremtidig udvikling i Bramdrupdam
CC har deltaget i 2 møder. Der er sket lidt i udviklingen i Bramdrupdam. Kommunen har fremskudt deres vejplaner (fra 10 år til 5 år).
CC deltager i kommunens invitation til “Powerdag for frivillige” torsdag 29. november 2018.

Pkt. 11: Generalforsamling 2019
Datoen er foreløbig fastsat til 5. marts 2019 kl. 19.
AK kontakter Erik Mikkelsen vedrørende reservation af lokaler i golfklubben.

 Næste bestyrelsesmøde
22. januar 2019, kl. 19:00 hos CC, nr. 91

Ref: AK

Du kan hente referat i PDF format her: bestyrelsesmøde 26. november 2018

Referat af bestyrelsesmøde 6. aug. 2018

Dato:
6. august 2018

Sted:
Ernst Antonsen, Sønderlunden 47, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde
godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligeholdelse
CC har overtaget dialogen med Hoppes Anlægsteknik, som varetager vores vintervedligeholdelse.
CC mangler oplysninger om vores kontrakt fra Mads Clausen. LG indhenter dette hos Mads.

Pkt. 3: Økonomi.
Balance pr. 31. juli 2018 på ”Drift” og ”Vejfond” er forinden mødet sendt til bestyrelsesmedlemmerne.

 Drift:
Budget følges, dog er vintervedligeholdelsen 2017/2018 væsentlig over budgettet på grund af mere vintervejr end forventet.
Driftsoverskud pr. 31. juli:  21.902 kr.
Saldo på driftskonto: 107.693 kr.

Vejfond:
Budget følges.
Driftsoverskud pr. 31. juli:  29.000 kr.
Saldo på driftskonto: 190.861 kr.

Alle kontingentindbetalinger for 2018 er indgået, og der er ingen restancer.

Aftalt at EA og AK tager en drøftelse med vores gartner om størrelsen af udgiften til sommervedligeholdelse for 2018, fordi denne har været begrænset på grund af den tørre sommer.

Pkt. 4: Hæk og træer ved skel ved nr. 25
Vores gartner har trukket alle trærødder op og sået nyt græs, så området nu skulle fremstå tilfredsstillende.

Hæk plantes successiv med gamle planter. Arne i nr. 21 har været god til at plante ny hæk af gamle hækplanter. Vi håber, at han fortsætter med dette.

Pkt. 5: Hjørnerne ved indkørsel til Sønderlunden
Vi har søgt bydelspuljen om beløb til forskønnelse. Vi har modtaget 10.000 kr. fra Kolding Kommune/bydelspuljen.
Bestyrelsen har besluttet at foretage forskønnelsen i 2 etaper i henholdsvis 2018 og 2019.
I 2018 forskønnes hjørnerne og rabatten på venstre side, når man kører ind i Sønderlunden.
I 2019 forskønnes højre side (den østlige) fra hjørnet og ned til nr. 16. Der fyldes op med jord, så der etableres en græsrabat på ca. 1,5 m.

 Pkt. 6: Forskønnelsesdag søndag 16. september 2018
Vi starter dagen med fælles morgenbord kl. 10:00
På forskønnelsesdagen er der følgende arbejdsopgaver:
Hjørnerne ved indkørslen til Sønderlunden ryddes og træer fældes/opstammes. Det er planen, at der skal være en rabat på ca. 1,5 m.
EA og AK aftaler med vores gartner, hvilke træer, der skal fældes/opstammes.
Træer i området opstammes i henhold til instrukser.
Miljøstationer males. EA indkøber maling, pensler m.v.
EA undersøger pris på blik på overliggeren på miljøstationerne.
Cykelbump ved indkørsel til stierne males hvide. EA indkøber hvidt asfaltmaling.
Vi slutter dagen omkring kl. 12:30 med grillpølser

CC indkøber rundstykker pålæg m.v.
LG søger for pølser m.v

Vi har brug for haveredskaber, kædesav, buskrydder m.v.

Pkt. 7: Eftersyn af asfalt på veje og stier
Der flere steder revner og buler i asfalten. EA kontakter  Colas og aftaler reparationer, hvor det er nødvendigt, især for at forebygge frostskader.

Pkt. 8: Næste bestyrelsesmøde
26. nov. 2018, kl. 18:00 hos LG, nr. 31

Ref: AK

Referat af bestyrelsesmøde 3. juni 2018

Referat af bestyrelsesmøde

Dato:
3. juni 2018
Sted:
På bænken ved det grønne område ved søen
Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Mødet var hurtigt etableret, fordi vi skulle diskutere den nye lov om databeskyttelse (GDPR)

Pkt. 1: Databeskyttelse (GDPR)
AK havde udfærdiget udkast, som blev godkendt. Lægges på hjemmesiden med advisering til vores medlemmer via e-mail. Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Sankt Hans
AK har lagt følgende på hjemmesiden:

https://soenderlunden.dk/2018/06/01/sankt-hans-baalaften/

Vi inviterer dig til Sankt Hans Bålaften lørdag 23. juni 2018
Vi starter kl. 18:00 med at grille.
Bålet tændes kl. 20:00
Vi synger midsommervisen og byder midsommeren velkommen
Grundejerforeningen er vært med grillpølser samt snobrød og skumbananer til børnene.
Medbring selv drikkevarer, stol samt pind til snobrød og skumbananer.
Vi glæder os til at se dig.
Bestyrelsen

LG sørger for alt indkøb af pølser med tilbehør, snobrød, og skumbananer.
LG trykker midsommervisen
AK og LG medbringer grill

Pkt. 3: Ryddet område ved nr. 25.
Buskrødder er nu taget op. Omkostningerne til gartneren er ubekendt.
Ny beplantning tages op ved næste bestyrelsesmøde
Aftalt at gartneren skal klippe hækken langs området, som støder op til vores fællesareal.

Pkt. 4: Trafik i området samt på stierne

Følgende blev fremført:
Der kommer mange biler, som tror, at de kan køre igennem området, men det ender jo med, at de må vende bilen, når de ikke kan komme videre.
AK undersøger opsætning af skilt ved indkørsel til området.
Tekst på skilt: Privat fællesvej – ingen gennemkørselsmulighed.

Der er meget knallerttrafik på stierne.
LG frygtede, at børn en dag blev kørt over af de hurtige knallerter.
Foreslog, at alle stopper de pågældende og får navn, adresse og telefon nr. på forældre, som så kontaktes med henblik på at forklare problemet og få stoppet for trafikken.
Opsætning af chikaner blev drøftet. Ingen løsning fundet eller besluttet. 

Pkt. 5: Planlagt møde 18. juni 2018
Mødet aflyst

Pkt. 6: Næste møde
6. aug. 2018, kl. 19:00 hos EA, nr. 47

Ref: AK

Referat af bestyrelsesmøde 16. april 2018

Dato:
16. april 2018

Sted:
Jørgen Damsgaard, Sønderlunden 59, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligeholdelse
CC overtager dialogen med Hoppes Anlægsteknik, som varetager vores vintervedligeholdelse.

Pkt. 3: Økonomi.
Balance pr. 14. april 2018 på Grundejerforeningens drift forelagt.
Kontingentindbetalinger sker forventeligt. For øjeblikket har vi modtaget kontingent fra 41 medlemmer.
Efter 30. april 2018 sendes der reminder til medlemmer, som ikke har betalt kontingent.
Saldo på foreningens bankkonti er:
Drift: 149.238,68 kr.
Vejfond: 161.861,25 (uændret fra årsregnskab 2017).
Indgået kontingent for drift og vejfond er bogført på driftskontoen. Når alle kontingentindbetalinger er indgået omposteres andelen af vejfondens kontingent til vejfonden.

Pkt. 4: Hæk og træer ved skel ved nr. 25
På vores forskønnelsesdag 22. april skæres de høje træer ned og herefter aftales med vores gartner om udfræsning af rødder.
Spørgsmål om ny hæk og eller beplantning af buske tages op til efteråret.

Pkt. 5: Hjørnene ved indkørsel til Sønderlunden
Vi har søgt bydelspuljen om beløb til forskønnelse. Vi afventer bevilling. Inden vi foretager opfyldning af jord og beplantning kontaktes vores nabo på hjørnet/skorstensfejeren for at indgå en aftale, som han også kan acceptere.

 Pkt. 6: Stien fra Sønderlunden ind til golfbanen og kolonihaverne.
På forskønnelsesdagen ryddes stien for løse grene, og der sås nyt græs på stien.

Pkt. 7: Haveaffald på det grønne område
Det er aftalt, at der tidligst på vores forskønnelsesdag kan lægges grene og andet haveaffald på vores grønne område. Inden dette tidspunkt, må der ikke placeres haveaffald på vores grønne område.

Pkt. 8: Benyttelse af miljøstationerne
Vi har atter konstateret, at der stilles flasker og glas ved siden af containerne, når de er fyldte. Bestyrelsen henstiller til, at dette ikke sker. Vores medlemmer kan til enhver tid kontakte kommunen og bestille tømning af fyldte containere.
AK udarbejder skilt med kommunens kontakt nr. Skiltet opsættes på vores miljøstationer.

Pkt. 9: Forskønnelsesdag 22. april 2018.
LG sørger for pølser, øl og vand mv.
AK sørger for rundstykker, smør, ost og pålæg.
Opgaver på forskønnelsesdagen:
Nedskæring af træer i skel ved nr. 25
Opsamling af papiraffald på stamvejen
Udjævne jordbunken ved flisebelægningen
Beskæring af træer på stien omkring vores grønne område.
Rydning af træer ved stien til golfbanen/kolonihaverne.

Pkt. 12: Sankt Hans bålaften.
Når tiden nærmer sig lægger AK reminder på facebook og vores hjemmeside.

Pkt. 13: Møde i Kolding Kommune om udvikling af Bramdrupdam
CC deltager på vegne Grundejerforeningen Sønderlunden.

Pkt. 14: Kontakt til vores gartner Nørskov
EA og AK holder møde med vores gartner omkring klipning af hæk mod vest samt vores sommervedligeholdelse i øvrigt.

Pkt. 14: Næste bestyrelsesmøde
18. juni 2018, kl. 19:00 hos EA, nr. 47

Ref: AK

Referat af generalforsamling 2018

Dato: 6. marts 2018
Sted: Kolding Golf Club, Egtved Allé, 6000 Kolding
Deltagere: Hus nr. 1-3-5-9-11-13-15-17-19-21-23-27-28-30-31-32-33-35-37-43-45-47-49
55-57-59-61-65-77-79-81-85-91-93.
I alt 34 medlemmer.

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Beretning v/formanden Lauge Gejl
3. Aflæggelse af regnskab v/kasserer Allan Knudsen.
4. Afstemning om indkomne forslag:
4a. Indkøb af hjertestarter til opsætning centralt i Sønderlunden
4b. Fjernelse af mos i plænen/beplantning/snerydning
4c. Klipning af hæk klipning af hæk mod yderkanterne af Sønderlunden (f.eks. Fælledvej,Ankeret, Sønderholmsvej m.m.)
5. Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent
6. Valg til bestyrelse:
6a. Ernst Antonsen – modtager genvalg
6b. Mads Clausen – modtager ikke genvalg
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
9. Eventuelt

Pkt. 1: Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Erik Mikkelsen, som blev valgt.

Pkt. 2: Beretning v/formanden Lauge Gejl
Lauge Gejl afgav beretning, som kan læses på foreningens hjemmeside: sønderlunden.dk
Beretningen blev godkendt

Pkt. 3: Aflæggelse af regnskab v/kasserer Allan Knudsen.
Allan Knudsen gennemgik:
foreningens driftsregnskab 2017 og status pr. 31.12.2017.
vejfondens driftsregnskab 2017 og status pr. 31.12.2017.
Foreningens regnskaber blev godkendt.
Regnskaberne er udsendt sammen med indkaldelse til Generalforsamlingen

Pkt. 4: Afstemning om eventuelt indkomne forslag.
Alle forslag kan ses i sin helhed på hjemmesiden.
Pkt. 4 a:
Indkøb af hjertestarter til opsætning centralt i Sønderlunden
Forslaget stillet af tidligere nedsat hjertestarterudvalg bestående af:
Jens Arnoldsen nr. 85
Ellen Marie Petersen nr. 79
Ruth Jacobsen nr. 93
Forslaget blev diskuteret af forsamlingen med fordele og ulemper ved køb af hjertestarter. Forslaget gik til skriftlig afstemning.
For forslaget:     10 stemmer
Imod forslaget:  22 stemmer
Blanke:                2 stemmer

Pkt. 4b:
Forslag om fjernelse af mos i plænen, beplantning, snerydning
Forslagsstiller: Christian A. Andersen, nr. 36
Forslaget blev diskuteret af forsamlingen. Forslaget gik ikke til afstemning. Der blev henvist til reglerne i vedtægter, lokalplan og kommunens vinterregulativ.

Pkt. 4c:
Klipning af hæk mod yderkanterne af Sønderlunden (f.eks. Fælledvej, Ankeret, Sønderholmsvej m.m.)
Forslagsstiller:
Hanne og Jan, nr. 9
Gitte og Helton, nr. 11
Formanden gav udtryk for, at ansvaret for klipning af hæk ligger hos grundejerforeningen. Endvidere oplyste flere deltagere, at hækken trænger til at blive reetableret. Forslaget gik ikke til afstemning, men bestyrelsen tager fokus på klipning og reetablering af hækken og finder en løsning.

Pkt. 5: Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent
Allan Knudsen gennemgik budget for foreningen samt vejfonden.
Kontingent 2018 udgør:
Til foreningen 2.000 kr. årligt
Til vejfonden 500 kr. årligt
Kontingent i alt 2.500 kr. årligt.
Kontingent og budgetterne blev godkendt.

Pkt. 6: Valg til bestyrelse:
Ernst Antonsen – modtog genvalg
Mads Clausen – modtog ikke genvalg og udtrådte af bestyrelsen
Carsten Christensen blev valgt
Bestyrelsen består herefter af:
Lauge Gejl, nr. 31
Allan Knudsen, nr. 61
Jørgen Damsgaard, nr. 59
Carsten Christensen nr. 91
Ernst Antonsen, nr. 47
Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Pkt. 7: Valg af bestyrelsessuppleanter
Erik Mikkelsen, nr. 55 blev valgt
Jens Arnoldsen, nr. 85 blev valgt

Pkt. 8: Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor: Boye Pedersen, nr. 43 blev valgt
Suppleant: Bent Lykke nr. 65 blev valgt

Pkt. 9: Eventuelt
Punkter som blev debatteret:
Jens Arnoldsen foreslog, at der etableres chikane ud mod Sønderholmsvej for at begrænse knallerttrafikken.
Formanden oplyste, at man tidligere havde undersøgt dette. Det er meget problematisk at etablere chikaner, fordi der er så mange restriktioner. Overliggeren er, at det må man ikke.

Annie Christensen foreslog bestyrelsen, at der til foråret sås nyt græs ved gavlen ved nr. 91, hvor græsset er brændt af, da knallerten brændte.

Gitte Husted appellerede til, at der etableres bump på vejen i 3. etape. Flere bilister kører for stærkt. Formanden oplyste, at etablering af flere bump på vejen måske ikke er løsningen, men opfordrede i stedet til, at man påtaler kørslen for rette vedkommende.

Der var en bred diskussion om 2 forskønnelsedage var nok for at vedligeholde området tilfredsstillende (blomsterbede, ukrudt i fliser og ukrudt omkring æbletræer).

Jørgen Damsgaard opfordrede til, at man også skulle se det positive i vores område. Vores område fremstår rigtig flot, og vores gæster i området roser det meget.

Kolding, 8. marts 2018

Underskrevet af:

Allan Knudsen, ref.

Erik Mikkelsen, Dirigent

Lauge Gejl, formand

Formandens beretning på generalforsamling 2018

Beretning for 2017

Formandens beretning ved generalforsamlingen den 6. marts 2018.

2017 har været endnu et godt år for grundejerforeningen, og det har budt på mange forskellige aktiviteter og nye tiltag.

Med udgangspunkt i foreningens vedtægter/lokalplan har foreningens bestyrelse det klare formål at arbejde for foreningen bedste med den bemyndigelse, som generalforsamlingen har givet, samt inden for de givne økonomiske rammer.

Vi vil gerne byde ny tilflyttere velkomne, og håbe I falder til i vores lille ”oase”.

Sommer vedligehold:
Det er bestyrelsens opfattelse at Nørskov har løftet opgaven godt, med slåning af området ved søen 3 gange årligt, og 16 – 18 gange græsslåning i fællesområderne, samt opretning af områder der ikke er vedligeholdt.

Vinter vedligehold:
Bliver igangsat ved sne mere end 5 – 10 cm når det ligeledes bliver ryddet på offentlige veje, saltning sker ligeledes når der saltes andre offentlige steder.

Aktivitet:
Årets aktiviteter har været mangeartet, bestyrelsen har afholdt 5 møder, med gode input fra medlemmerne, og bliv endelig ved med det.

Miljøstationer:
Vi har fået påbud om mere sortering, med metal og hård plast, der også skal være tilgængeligt, vi har vurderet det kan blive i de samme rammer. Dog har vi en henstilling til at man IKKE sætter flasker ved siden af beholderne, (frost sprænges eller smadres til gene for andre).

Nye affalds stativer:
Der er varslet nye affaldsstativer i hele kommunen, og vi kommer med i 2019, så bestyrelsen vil komme med forslag til, en løsning der kommer til at understøtte en ensartet model, for alle grundejere.

Hundeskilte:
Vi har stadig udfordringer med besøgende i området der ikke kan læse vores skilte, håber vi kan hjælpe dem med at tyde hvad der står på skiltene, høfligt og ordentligt.

Bydelspuljen:
Har vi igen søgt til at få et fælles mødested ved søen, med en flisebelægning til vores bænkesæt, der gerne skulle blive brugt ved vores arrangementer, og vi har i fællesskab fået stor ros fra Kolding Kommune. Muligheden kunne være at vi får gjort noget ved hjørnerne op til stamvejen.

Sankthans:
Der har været afholdt midsommerfest i foreningen, hvor aftensmaden var klaret, samt skumfiduser til børn og barnlige sjæle, og vejeret taget i betragtning var der stor tilslutning, og vil blive gentaget i år.

Forskønnelses dage:
Der har været afholdt 2 forskønnelse/oprydningsdag, med stor tilslutning, der med rundstykker til at starte på, og den medbragte kaffe, det betragtes som en succes, og vil blive gentaget i 2018, med start i april

Til sidst har jeg tilbage at takke bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år. En tak skal der også sendes til dem der har bidraget med gode forlag, og endelig en tak til alle jer medlemmer, for uden jer havde vi ikke en forening.