Kategoriarkiv: Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde 5. marts 2019 efter årets generalforsamling

Sted: Golfklubben

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Konstituering
Lauge Gejl (LG): formand
Allan Knudsen (AK): Kasserer og sekretær
Jørgen Damsgaard (JD): Bestyrelsesmedlem
Carsten Christensen (CC): Bestyrelsesmedlem
Ernst Antonsen (EA): Bestyrelsesmedlem

Pkt. 2: Kalender
Forskønnelsesdage:
7. april 2019
15. september 2019
Vi starter som sædvanlig med morgenkaffe m/rundstykker, ost og pålæg.
Vi afslutter som sædvanlig med grillpølser, øl og vand. I år afsluttes senere, fordi mange har udtrykt, at der har været for lidt tid.
Inden forskønnelsesdagen i april skaffer AK paller til at ligge nederst i vores Sankt Hans bål.

Sankt Hans
23.juni 2019
Sankt Hans holdes, som vi plejer.

I forbindelse med udsendelse af kontingentopkrævning oplyses ovennævnte begivenheder.

Pkt. 3: Opgaver som skal sættes i gang nu
EA kontakter Colas for etablering af nye skaktern samt udbedring af revner i asfalt.
EA igangsætter blikarbejde på miljøstationerne i henhold til tilbud
EA og AK aftaler med Nørskov om udvidelse af miljøstationen ved nr. 28 med 2 nye pladser. EA rekvirerer Nørskov i denne anledning samt for gennemgang af kontrakt for sommervedligeholdelse 2019/2020.

Pkt. 4: Næste bestyrelsesmøde
mandag 1. april 2019 hos AK nr. 61
Ref: AK

Få referatet som PDF fil her.

Indkomne forslag til generalforsamling 2019/Forslag fra bestyrelsen

Vi henviser til generalforsamlingsbeslutning af 6. marts 2012 under vedtægternes kapitel 3. § 6, stk. 3:

Bestyrelsen foreslår en midlertidig kontingentnedsættelse til Vejfonden fra 500,00 til 0,00 kr. pr. medlem. Den midlertidige nedsættelse gælder kun for regnskabsåret 2019.


Motivation for forslaget:

  • Udgifter til stamvejen ned til Sønderlunden var medregnet i Vejfondens oprindelige budget.
  • For ca. 4 år siden konstaterede bestyrelsen, at vedligeholdelse m.v. af stamvejen hører under Kolding Kommune. 
  • Vi har fået Colas (asfaltleverandør) til at gennemgå tilstanden af vores asfalt. Colas har foretaget et skøn på fremtidige udgifter til vedligeholdelse og nyt asfalt 15 – 20 år frem i tiden.
  • På baggrund af ovennævnte konstaterer bestyrelsen, at opsparingen til dato overstiger det oprindeligt budgetterede. Derfor finder bestyrelsen det forsvarligt at nedsætte kontingentet til 0,00 kr. midlertidigt i 2019.

Til orientering:
Det samlede kontingent for 2019 til grundejerforeningen er budgetteret til i alt 2.500 kr. som alene går til driften.
Se uddelte budgetter eller her på hjemmesiden her.

Forskønnelse af hjørnene ved indkørsel til Sønderlunden

På vores forskønnelsesdag i foråret fældede vi træer på højre og venstre side ved indkørslen, så vi kunne etablere græsrabatter på begge sider.

Vi beregnede, at der skulle bruges ca. 200 kubikmeter jord. Af hensyn til økonomien besluttede bestyrelsen at fylde grøfterne med jord i 2 etaper i henholdsvis 2018 og 2019.  Vi har første gang købt 36 kubikmeter jord og fik dette planeret.

Efterfølgende lavede vi aftale med ejeren af tom byggegrund på nr. 20 om, at vi kunne få hans overskydende jord. Vi modtog ca. 200 kubikmeter jord, som nu er planeret.

Vi har nu lavet projektet i en etape i 2018.

Vi venter herefter til foråret 2019, hvor vi sår græs og ser frem til et flot indtryk af området, når man kører ind i Sønderlunden.

Se billeder om projektet i vores fotogalleri her.

Bestyrelsesmøde 26. november 2018

Dato:
26. november 2018

Sted:
Lauge Gejl, Sønderlunden 31, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde
Godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligeholdelse
CC har overtaget dialogen med Hoppes Anlægsteknik. CC kontakter Hoppes Anlægsteknik for at få vores aftale om vintervedligeholdelse opdateret.

Pkt. 3: Økonomi.
Balance pr. 23. november 2018 på ”Drift” er forinden mødet sendt til bestyrelsesmedlemmerne.

Drift:
Budget på vintervedligeholdelsen 2018 afviger negativt med ca. 21 tkr. på grund af mere vintervejr end forventet.
Diverse udgifter til vedligehold afviger negativt med ca. 14 tkr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig vores investering ved det nordvestlige område ved nr. 25.
Driften viser et underskud på ca. 34 tkr.
Saldo på driftskonto: 51.024 kr.
Vejfond:
Ingen ændringer i regnskabet siden det blev forelagt på sidste bestyrelsesmøde.
Budget følges.
Driftsoverskud:  29.000 kr.
Saldo på driftskonto: 190.861 kr.

Pkt. 4: Hæk og træer ved skel ved nr. 25
Ved forskønnelsesdagen i april blev træer fældet, buske ryddet. Vores gartner har trukket alle trærødder op og sået nyt græs. Vi har plantet ny hæk. Området fremstår nu pænt og ryddet.

 Pkt. 5: Hjørnerne ved indkørsel til Sønderlunden
Vi har modtaget 10.000 kr. fra Kolding Kommune/bydelspuljen. Til dato har vi brugt 10.500 kr.
Bestyrelsen havde oprindelig besluttet at foretage forskønnelsen af hjørnerne i 2 etaper i henholdsvis 2018 og 2019.
Bestyrelsen har efterfølgende aftalt med ejeren af byggegrund på nr. 20, at vi kan overtage hans overskudsjord til opfyldning af grøfterne på højre og venstre side af hjørnerne. Jorden er flyttet og mangler planering. Entreprenørens pris for dette udgør 6.000 kr. excl. moms.

 Pkt. 6: Etablering af blik på overliggerne på vores miljøstationer
EA har modtaget tilbud på, at træoverliggerne på vores 3 miljøstationer forsynes med blik, så træet ikke skal vedligeholdes, og således at træet ikke rådner.
Accept af tilbuddet er stillet i bero, indtil vi kender planerne for vores dagrenovation i vores område.

Pkt. 7: Udvidelse af miljøstation ved nr. 28
Kommunen har kontaktet os vedrørende eventuel udvidelse af miljøstationen ved nr. 28. Denne station indeholder kun 3 containere. (2 stk. 370 l plast beholdere til papir og 1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker).
Vi har tidligere aftalt med kommunen, at vores kapacitet var tilfredsstillende for grundejerforeningen, fordi miljøstationen ved nr. 71 har den fornødne kapacitet (2 stk. 370 l plastbeholdere til papir, 1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker, 1 stk. 370 l plastbeholder til metal, 1 stk. 370 l plastbeholder til plast).
LG kontakter kommunen.

Pkt. 8: Eftersyn af asfalt på veje og stier
Det skal undersøges om opsparingen i vejfonden er tilstrækkelig eller utilstrækkelig.
EA kontakter Colas for at få udtalelse om størrelsen af fremtidige skønnede udgifter til veje og stier.
Der er flere steder revner og buler i asfalten. EA kontakter Colas og aftaler reparationer, hvor det er nødvendigt, især for at forebygge frostskader.
Næste år skal advarslerne om bump (de hvide firkanter) opfriskes/males igen. Der hensættes 10 tkr. i budget 2019.

Pkt. 10: Møde angående fremtidig udvikling i Bramdrupdam
CC har deltaget i 2 møder. Der er sket lidt i udviklingen i Bramdrupdam. Kommunen har fremskudt deres vejplaner (fra 10 år til 5 år).
CC deltager i kommunens invitation til “Powerdag for frivillige” torsdag 29. november 2018.

Pkt. 11: Generalforsamling 2019
Datoen er foreløbig fastsat til 5. marts 2019 kl. 19.
AK kontakter Erik Mikkelsen vedrørende reservation af lokaler i golfklubben.

 Næste bestyrelsesmøde
22. januar 2019, kl. 19:00 hos CC, nr. 91

Ref: AK

Du kan hente referat i PDF format her: bestyrelsesmøde 26. november 2018

Opfyldning med jord

Ejeren af byggegrund nr. 20 skulle af med 500 kubikmeter jord.

Vi var så heldige, at vi kunne aftage ca. 100 kubikmeter til opfyldning af grøfterne på højre og venstre side ved indkørslen til Sønderlunden.

Entreprenøren udjævner jordbunkerne i næste uge.

Til foråret sår vi nyt græs og ser frem til et godt resultat.