På vores forskønnelsesdag i foråret fældede vi træer på højre og venstre side ved indkørslen, så vi kunne etablere græsrabatter på begge sider.
Vi beregnede, at der skulle bruges ca. 200 kubikmeter jord. Af hensyn til økonomien besluttede bestyrelsen at fylde grøfterne med jord i 2 etaper i henholdsvis 2018 og 2019. Vi har første gang købt 36 kubikmeter jord og fik dette planeret.
Efterfølgende lavede vi aftale med ejeren af tom byggegrund på nr. 20 om, at vi kunne få hans overskydende jord. Vi modtog ca. 200 kubikmeter jord, som nu er planeret.
Vi har nu lavet projektet i en etape i 2018.
Vi venter herefter til foråret 2019, hvor vi sår græs og ser frem til et flot indtryk af området, når man kører ind i Sønderlunden.
Se billeder om projektet i vores fotogalleri her.