Kategoriarkiv: Bestyrelsen

Privatlivspolitik

Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) er en lov, der gælder i hele EU og som kontrollerer, hvordan virksomheder og andre organisationer håndterer persondata. Loven trådte i kraft 25. maj 2018.

Grundejerforeningen Sønderlunden er også omfattet af denne lov. Vi skal derfor også have en offentlig politik om, hvordan vi behandler data om vores medlemmer (Privatlivspolitik).

Bestyrelsen har udarbejdet vores Privatlivspolitik, som du kan se på vores hjemmeside her.

Venlig hilsen og god sommer

Bestyrelsen

Sankt Hans Bålaften

 

Vi inviterer dig til Sankt Hans Bålaften lørdag 23. juni 2018

Vi starter kl. 18:00 med at grille.

Bålet tændes kl. 20:00

Vi synger midsommervisen og byder midsommeren velkommen

Grundejerforeningen er vært med grillpølser samt snobrød og skumbananer til børnene.

Medbring selv drikkevarer, stol samt pind til snobrød og skumbananer.

Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen

Referat af bestyrelsesmøde 16. april 2018

Dato:
16. april 2018

Sted:
Jørgen Damsgaard, Sønderlunden 59, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Carsten Christensen (CC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligeholdelse
CC overtager dialogen med Hoppes Anlægsteknik, som varetager vores vintervedligeholdelse.

Pkt. 3: Økonomi.
Balance pr. 14. april 2018 på Grundejerforeningens drift forelagt.
Kontingentindbetalinger sker forventeligt. For øjeblikket har vi modtaget kontingent fra 41 medlemmer.
Efter 30. april 2018 sendes der reminder til medlemmer, som ikke har betalt kontingent.
Saldo på foreningens bankkonti er:
Drift: 149.238,68 kr.
Vejfond: 161.861,25 (uændret fra årsregnskab 2017).
Indgået kontingent for drift og vejfond er bogført på driftskontoen. Når alle kontingentindbetalinger er indgået omposteres andelen af vejfondens kontingent til vejfonden.

Pkt. 4: Hæk og træer ved skel ved nr. 25
På vores forskønnelsesdag 22. april skæres de høje træer ned og herefter aftales med vores gartner om udfræsning af rødder.
Spørgsmål om ny hæk og eller beplantning af buske tages op til efteråret.

Pkt. 5: Hjørnene ved indkørsel til Sønderlunden
Vi har søgt bydelspuljen om beløb til forskønnelse. Vi afventer bevilling. Inden vi foretager opfyldning af jord og beplantning kontaktes vores nabo på hjørnet/skorstensfejeren for at indgå en aftale, som han også kan acceptere.

 Pkt. 6: Stien fra Sønderlunden ind til golfbanen og kolonihaverne.
På forskønnelsesdagen ryddes stien for løse grene, og der sås nyt græs på stien.

Pkt. 7: Haveaffald på det grønne område
Det er aftalt, at der tidligst på vores forskønnelsesdag kan lægges grene og andet haveaffald på vores grønne område. Inden dette tidspunkt, må der ikke placeres haveaffald på vores grønne område.

Pkt. 8: Benyttelse af miljøstationerne
Vi har atter konstateret, at der stilles flasker og glas ved siden af containerne, når de er fyldte. Bestyrelsen henstiller til, at dette ikke sker. Vores medlemmer kan til enhver tid kontakte kommunen og bestille tømning af fyldte containere.
AK udarbejder skilt med kommunens kontakt nr. Skiltet opsættes på vores miljøstationer.

Pkt. 9: Forskønnelsesdag 22. april 2018.
LG sørger for pølser, øl og vand mv.
AK sørger for rundstykker, smør, ost og pålæg.
Opgaver på forskønnelsesdagen:
Nedskæring af træer i skel ved nr. 25
Opsamling af papiraffald på stamvejen
Udjævne jordbunken ved flisebelægningen
Beskæring af træer på stien omkring vores grønne område.
Rydning af træer ved stien til golfbanen/kolonihaverne.

Pkt. 12: Sankt Hans bålaften.
Når tiden nærmer sig lægger AK reminder på facebook og vores hjemmeside.

Pkt. 13: Møde i Kolding Kommune om udvikling af Bramdrupdam
CC deltager på vegne Grundejerforeningen Sønderlunden.

Pkt. 14: Kontakt til vores gartner Nørskov
EA og AK holder møde med vores gartner omkring klipning af hæk mod vest samt vores sommervedligeholdelse i øvrigt.

Pkt. 14: Næste bestyrelsesmøde
18. juni 2018, kl. 19:00 hos EA, nr. 47

Ref: AK

Forskønnelsesdag 22. april 2018

DMI har lovet flot vejr til vores forskønnelsesdag søndag 22. april 2018.
Vi starter dagen kl. 10 med morgenkaffe ved det grønne område.
Grundejerforeningen er vært med rundstykker, ost, pålæg og smør. Medbring selv kaffen.

Efter morgenmad går vi i gang med at forskønne vores område.

Arbejdsplan:

  • Nedskæring af træer ud for skellet ved nr. 25.
  • Udjævning af jordbunken ved vores flisebelægning
  • Beskæring af træer ved stien rundt om det grønne areal.
  • Fræsning af stien til golfbanen ved nr. 16 og såning af græs.
  • Indsamling af papiraffald ved stamvejen.
  • Vi afslutter dagen med en velfortjent grillpølse samt øl og vand.

Medbring gerne nødvendige haveredskaber, herunder trillebør til transport af grene m.v. til vores Sankt Hans bål.

Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen.

Referat af bestyrelsesmøde 6. februar 2018

Dato:
6. feb. 2018

Sted:
Allan, Sønderlunden 61, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Mads Clausen (MC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Vintervedligehold
Hoppes Anlægsteknik forestår vintervedligeholdelsen. Salter og snerydder på samme tidspunkter, som alle andre offentlige saltninger og snerydninger sker. Vi har pligt til vintervedligeholdelse på samme vilkår.

MC kontakter Hoppes Anlægsteknik og påpeger, at fortovet fra nr. 16 til stien til Sønderholmsvej ofte ikke bliver saltet.

Pkt. 3: Dagrenovation og vores miljøstationer
Kommunens nye renovationsplan sker først i starten af 2019 jfr. meddelelse fra kommunen:

”I den nordlige del af Kolding skal I først tage stilling herom i foråret 2019, så det varer lidt endnu. – Det kommer der meget mere om på E-boks, hvor I selv får mulighed for at vælge den løsning, der passer Jer bedst.”

Vi har en traditionel 110 liters pose i dag med ugentlig tømning. Fremtidig dagrenovation medfører, at affald skal deles i restaffald og madaffald, samt at tømning fremover sker hver 14. dag. Ændringen medfører investeringer i nye affaldsstativer/beholdere for den enkelte husstand.
Det er bestyrelsens holdning, at vi bør finde en fælles løsning af hensyn til områdets flotte fremtræden.
Når vi har konkret information, formentlig ultimo 2018/primo 2019 tager bestyrelsen initiativ i sagen.

Vi har fået nye plastbeholdere i vores miljøstationer. Vores miljøstationer har følgende plastbeholdere:

Ved hus nr. 27, 71 og 91 med:
2 stk. 370 l plastbeholder til papir
1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker
1 stk. 370 l plastbeholder til til metal
1 stk. 370 l plastbeholder til plast

Ved hus nr. 28
2 stk. 370 l plast beholder til papir
1 stk. 370 l plastbeholder til glas og flasker

Bestyrelsen har konstateret, at der stilles tomme flasker, pap mv. ved siden af plastbeholderen, når den er fyldt. Hvis en plastbeholder er fyldt, så prøv en i de andre miljøstationer. Der må ikke stilles flasker m.v. ved siden af beholderne.

AK og EA laver skilte med dette påbud.

Pkt. 4: Økonomi
Regnskab 2017 på drift og vejfond blev godkendt og underskrevet.
Forslag til budget 2018 på drift og vejfond blev godkendt.
I budgettet indregnes blandt andet beløb til forskønnelse af højre og venstre hjørne ved indkørsel til vores område.

Driftskontoen udviser pr. 6. febr. 2018 en saldo på 74.973,82 kr.
Vejfondens konto udviser en saldo på 161.835,85 kr.
Disse saldi svarer til vores egenkapital.

Pkt. 5: Kolding Kommune/bydelspuljen
Vi besluttede at søge 40.000 kr. fra bydelspuljen til finansiering af vores forskønnelse af højre og venstre hjørne ved indkørsel til vores område.
Inden vi går i gang med arbejdet tages vores nabo, skorstensfejer Rene Hansen, Fælledvej 18, med på råd.
EA indhenter tilbud fra vores gartner, Nørskov, om opfyldning af jord på højre hjørnetrekant samt langs fortovet hen til nr. 16. Forskønnelsen skal munde ud i, at der er en græsrabat på ca. ½ meter samt beplantning af buske bag græsrabatten.

AK søger bydelspuljen.

Ak oplyste, at Ugeavisen bringer en pressemeddelelse fra Kolding Kommune om bydelspuljen i uge 7. Billeder fra Sønderlundens projekt(er) indgår i pressemeddelelsen.

Pkt. 6: Generalforsamling 2018
Datoen er fastsat til tirsdag 6. marts 2018, kl. 19:00. Kolding Golfklub.
Ak uddeler indkaldelse/regnskab 2017/budget 2018 i uge 7 eller 8.
MC medbringer stemmesedler til generalforsamlingen

Pkt. 7: Hjemmesiden
Ifølge persondataloven må vi kun bringe vores medlemsoversigt til en lukket kreds, altså vores medlemmer. Derfor er det nu muligt at bestille et login til medlemssiderne. Login bestilles på vores hjemmeside. Samtidig lægger vi seneste regnskab og budget på medlemssiderne.

Pkt. 8: Indkommen post/mail samt information i øvrigt
ingen

Pkt. 9: Næste bestyrelsesmøde
Hvis der kommer forslag til vores generalforsamling indkalder LG til kort møde.
Fremtidige møder aftales efter generalforsamlingen.

Ref: AK