Kategoriarkiv: Nyheder

Ustabil varme

Kære venner.

Undertegnede har i dag haft besøg af en montør fra TREFOR i anledning af mange klager fra SØNDERLUNDEN over ustabil varme.

Derfor vil TREFOR have lov til at sætte noget overvågningsudstyr på vores anlæg, så man fra 24/7 kan følge varmen i vores område.

TREFOR kunne ikke sige, hvor længe de overvåger, men vender tilbage, når udstyret skal nedtages igen.

Venlig hilsen
Ernst Antonsen
Sønderlunden 47
……………………………………………………………………..
Du kan læse mere om TREFOR her.

Vær med til at påvirke udviklingen i Sønderlunden – bliv bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Sønderlunden.


Ved kommende generalforsamling i marts 2021 er 3 medlemmer på valg.

Grundejerforeningen har brug for nye friske kræfter og søger nye bestyrelsesmedlemmer.
Vi søger blandt andet sekretær, kasserer, webmaster, facebookadministrator, og i øvrigt personer, der kan lide bestyrelsesarbejde.

I bestyrelsen har vi nogle gode og hyggelige møder, og som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at påvirke udviklingen i Sønderlunden.

Kontakt en af bestyrelsesmedlemmerne
https://soenderlunden.dk/praktiske-oplysninger/bestyrelsen/
og hør nærmere eller meld dig som interesseret. 

Vi venter på din kontakt til os.

Venlig hilsen og god jul
Bestyrelsen

Fældning af træer

I vores skovareal ned til Marielund var der en del træer, som var til fare for alle.
I dag har skovarbejderne fældet disse træer. Træerne bliver liggende i skoven af hensyn til biodiversitet.
Venlig hilsen
Bestyrelsen


Ulovligt anlagt P-anlæg ved stamvejen.

Til orientering til Grundejerforeningens medlemmer.

Autocentralen har opført ulovligt P-anlæg op til Sønderlunden (stamvejen).
Området er ifølge nuværende lokalplan udlagt til grønt område som overgang til golfbane, bolig- og kolonihaveområder uden til- og frakørsel ved stamvejen.
Anlæggelsen af p-anlægget er en klar overtrædelse af lokalplanen.
Det har grundejerforeningen gjort indsigelse imod.

Til jeres orientering oplyser vi, at vi har fuld fokus på sagen og følger op på denne i nødvendigt omfang.

Vi har ført og fører stadig megen korrespondance med by- og udvikingsforvaltningen samt borgmesteren i denne sag.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Søgte ikke om tilladelse: Stort bilfirma etablerer holdeplads til 150 biler i strid med lokalplan

Se dette link fra Jyske Vestkysten:

https://jv.dk/artikel/s%C3%B8gte-ikke-om-tilladelse-stort-bilfirma-etablerer-holdeplads-til-150-biler-i-strid-med-lokalplan

Yderligere kommentar:
Kolding Kommune har været vidende om den ulovlige etablering af pladsen. Allerede 1. juli 2020 har kommunen oplyst, at man forventer i efteråret 2020 at igangsætte ny planlægning, som skal åbne op for udvidelse af Autocentralens parkeringsarealer mod øst. Dette beviser, at kommunen sanktionerer, at tingene sker i omvendt rækkefølge.

Sprøjtning ved træer, hvor der er løgblomster

Vores gartner har oplyst, at han ikke sprøjter rundt om træer, hvor der er plantet løgblomster for at undgå, at løgblomsterne går ud.

Han kan derfor heller ikke klippe græsset tæt på træer, hvor der ikke er sprøjtet.

De grundejere, som har plantet løgblomster rundt om et træ, må derfor selv vedligeholde græsområdet tæt ved træet.

vh
Bestyrelsen

Bord- og bænkesæt repareret og malet

Efter hærværk i december 2019 har vi i dag, onsdag 22. april 2020 repareret vores bord- og bænkesæt.

I samme anledning har vi givet dem sort træbeskyttelse, så de nu fremstår flotte. Så håber vi, at bord- og bænkesættet ikke igen bliver udsat for hærværk.

Reparation af bord- og bænkesæt


Vi har indkøbt træ og skruer til reparation af bænkene. Vi har også købt maling.
Vi inviterer interesserede medlemmer til at hjælpe med udbedring og maling af bænkene.
Vi mødes onsdag 22. april 2020 – kl. 10.00 ved bænkene.
Tag gerne boremaskiner/bits og pensler med.
Af hensyn til coronavirus og forsamlinger deler vi os op i grupper.

Besvar venligst med ”jeg deltager/jeg deltager ikke”, så vi har et overblik over antallet.

Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen
Bestyrelsen