Referat fra bestyrelsesmøde 26. april 2017

Dato:
26. april 2017

Sted:
Allan, Sønderlunden 61, 6000 Kolding

Deltagere:
Lauge Gejl (LG)
Allan Knudsen (AK)
Jørgen Damsgaard  (JD)
Mads Clausen (MC)
Ernst Antonsen (EA)

Pkt. 1: Godkendelse af sidste referat
Referat godkendt og underskrevet
Ingen yderligere bemærkninger

Pkt. 2: Grusstien mellem nr. 73 og nr. 75
Bestyrelsen har besluttet, at der lægges nyt leret grus på stien i henhold til tilbud fra vores gartner, Søren Nørskov.
Tilbudspris 9.625 kr. inkl. Moms. Beløbet tages fra Vejfonden.
EA har meddelt bestyrelsens accept til Søren Nørskov

Pkt. 3: Stamvejen – udkørslen til Egtved Alle.
Kommunen har opstammet alle træer, så udsynet er fint, når man kører ud på Egtved Allé. Vi holder øje med, om dette fortsætter. Hvis træerne vokser til og udsynet forværres, kontaktes kommunen.

Vi venter også spændt på kvaliteten og kvantiteten af kommunens græsslåning ved stamvejen, herunder rabatten mellem gang- og cykelsti og vejen. Såfremt arbejdet ikke er tilfredsstillende, står det enhver frit for at kontakte kommunen via kommunens app ”Giv et praj”.

Pkt. 4: Sommervedligehold
Bestyrelsen har indgået ny 2-årig aftale med vores gartner Nørskov om sommervedligeholdelse af vores fælles arealer.
I forhold til tidligere aftale slås diget 3 gange årligt. Skråningen ved 2-etagers rækkehuse bliver slået. Øvrigt indhold i aftalen er uændret bortset fra, at stamvejen ikke mere er omfattet af vedligeholdelse, idet det er kommunens område.
Vores gartner har problemer ved brug af græstrimmer langs husmure, hvor der er lagt løse sten. Græstrimmeren har slynget sten op på en bils bagrude, således at denne blev ødelagt.

Derfor bliver der ikke benyttet græstrimmer ved husmure med løse sten. Bestyrelsen opfordrer til, at grundejere med løse sten ved husmuren, udskifter disse med en lille fliserække langs muren.

Pkt. 5: Vintervedligehold
Tages op på vores bestyrelsesmøde i september.

Pkt. 6: Udbedring af inddækning på vores huse
Alle inddækninger, der har været bestilt, er udført.

Pkt. 7: Økonomisk stilling
Driftskontoen udviser en saldo på 139.960 kr.
I beløbet er indeholdt modtaget samlet kontingent til dato på 53.000 kr. (kontinget til drift og vejfond). Fordeling af kontingent til drift og vejfond bogføres, når alle kontingentindbetalinger er gennemført.
Sidste rettidige betaling af kontingent er 30. april 2017.

Vejkontoen udviser en saldo på 142. 460 kr.
Der er ikke bogført på kontoen siden sidste regnskabsår.

Pkt. 8: Venstre hjørne, når vi kører ind i Sønderlunden (hjørnet, hvor skorstensfejeren bor).
Skorstensfejeren har ifølge aftale med bestyrelsen beskåret træerne. Træaffaldet flyttes til vores Sankt Hans bål på forskønnelsesdagen.
LG har indgået en aftale med skorstensfejeren om, at vi låner noget hyldeplads til vores materialer –  maling, redskaber m.v.

Pkt. 9: Øvrig aftale med vores gartner Nørskov
Grusstien udbedres jfr. pkt. 2 ovenfor
Der flyttes/opstilles sten til barrikader, blandt andet store sten (barrikader) ved det store træ ved Sønderholmsvej for at forhindre kørsel over græsplænen ved nr. 91 og 92. (punkt fra eventuelt på vores generalforsamling 2017)
I skellet ved nr. 25: Jord flyttes og planeres. Nyt græs sås.

Pkt. 10: Forskønnelsesdag  7. maj 2017
Vi starter som sædvanlig kl. 10:00 med morgenbrød. EA køber morgenbrød.
Følgende arbejde er planlagt på dagen:
Alle ældre træer på det grønne område og mellem vores ejendomme skal studses og opstammes.
Gamle rådne støttepæle skal fjernes.
Området til venstre for stamvejen, når vi kører ind i Sønderlunden, skal opryddes for grene og træer.
Træer og buske til højre for stamvejen, når vi kører ind i Sønderlunden, skal udtyndes og beskæres.
Græsbegroning ind over fortove skal fjernes. Det drejer sig om området ved 2-etagers ejendomme og området til højre og venstre for stamvejen, når vi kører ind i Sønderlunden.
Vi slutter af med grillpølser. AK indkøber pølser, pølsebrød, øl og vand.

Pkt. 11: Sankt Hans
Som en fast tradition holder vi Sankt Hans fredag 23. juni 2017.
Vi starter kl. 18:00 med grill. LG er tovholder.
Kl. 20:00 tændes bålet, og vi synger midsommervisen.
Deltagere medbringer selv egne drikkevarer, stol og eventuel pind til snobrød.
EA sørger for inddækning af bålsted til børnene.
MC sørger for skumfiduser og snobrødsdej.

Pkt. 12: Flisebelægning under vores sorte bænkesæt på fællesarealet
Vi har endnu ikke modtaget besked om bevilling af penge fra Kommunen/bydelspuljen. Vi har ansøgt om penge til flisebelægning under vores sorte bænkesæt på fællesarealet.
Med forventning om bevilling indhenter EA tilbud fra vores gartner om afrabning af græs.
Vi har tilbud på grus og fliser.

Pkt. 13: Information til vores medlemmer
LG trykker og EA uddeler brev om datoer for forskønnelsesdage og Sankt Hans.
AK opdaterer forskønnelsesdag 7. maj 2017 og Sankt Hans på vores facebookside og vores hjemmeside.

Pkt. 14: Fremtidige bestyrelsesmøder
5. september 2017, kl. 19:00 hos MC nr. 37.
28. november 2017, kl. 18:00 hos LG nr. 31

Ref: AK