Bestyrelsesmøde 15. februar 2017

Se referat fra 15. februar 2017 i PDF-format her

Referat af bestyrelsesmøde

Dato:
15. februar 2017

Sted:
hos Ernst Antonsen, Sønderlunden 47

Deltagere:
Lauge Gejl, (LG)
Ernst Antonsen (EA)
Jørgen Damsgaard (JD)
Allan Knudsen (AK)
Mads Clausen, (MC)

Fraværende:
ingen

Dagsorden:
Godkendelse af mødereferat fra sidste bestyrelsesmøde
Opfølgning på punkter fra sidste møde
Nye punkter
Generalforsamling marts 2017
Opsamling på modtagne mails
Andet

Godkendelse af mødereferat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat godkendt.

Grussti der går mellem nr. 73 og 75, samt 85 og 63
Stien trænger til ny grusbelægning eller alternativt ny asfaltbelægning.
Vi har modtaget tilbud fra Colas på asfaltering af stien.
Beslutning om forbedring af stien udskydes til 2017.
Punktet tages op på bestyrelsesmøde i foråret 2017.

Uskønt syn ved Stamvejen/kolonihaverne
I juni måned 2016 havde grundejerforeningen en positiv dialog med Kolding Kommune om udseendet på området ved stamvejen. Vi talte også om det dårlige udsyn ved udkørsel til Egtved Allé og efterspurgte også beplantning på vejens sider.
Efterfølgende har kommunen opstammet træer til venstre for udkørslen til Egtved Allé samt plantet træer og buske på venstre og højre side af stamvejen.
Vi giver kommunen 5 stjerner for samarbejdet og arbejdets gennemførelse.

Sommervedligeholdelse
EA og AK tager et møde med vores gartner omkring tilbud på sommervedligeholdelse.
På tidligere bestyrelsesmøde er det besluttet, at diget og græs omkring søen fremover slås 3 gange årligt.
I anledning af at vores sommervedligeholdelse kun omfatter lokalplanens område foretages der ikke sommervedligeholdelse af stamvejen.
Vedligeholdelse af stamvejen hører under Kolding Kommune.

Vintervedligeholdelse
MC følger op på vores aftale med vores leverandør af vintervedligeholdelse

Kritisk inddækning af tagpapafslutning på væggen ved taget over bryggers- og toiletbygningen.
Arbejdet er udført. Ingen yderligere bemærkninger.

Bydelspuljen
Regnskab på modtaget tilskud på 10.000 kr. er indsendt til Kolding Kommune.

Forskønnelsesdage
For at få flere deltagere til vores forskønnelsesdage er det besluttet, at årets forskønnelsesdage fastlægges for hele året, således at grundejerforeningens medlemmer kan planlægge disse.
Dagene fastlægges hurtigst muligt på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Regnskab pr. februar 2016:
Svarer stort set til det omdelte årsregnskab for 2016, bortset fra er nogle små udgiftsposter på driften på 201 kr.
Driften: Formuen udgør 95.105,88 kr. som svarer til indeståendet på driftskontoen.
Vejfonden: Formuen udgør 142.460,85 kr. som svarer til indeståendet på vejfondens konto.

Generalforsamling 2017
Datoen er tirsdag 7. marts 2017
kl. 19:00
i Kolding Golf Club, Egtved Allé 10, 6000 Kolding.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
LG indkalder til bestyrelsesmøde inden generalforsamlingen, hvis der er modtaget forslag, som skal drøftes i bestyrelsen.
Indkaldelse, regnskab og budget omdeles til medlemmerne fredag 17. februar 2017.

Post og gennemgang af mails:
LG svarer på mail fra interesserede i den ubebyggede grund nr. 20.

Næste bestyrelsesmøde:
7. marts 2017 umiddelbart efter generalforsamlingen.

ref: AK

________________________________________
Lauge Gejl, formand

 

________________________________________
Mads Clausen, bestyresesmedlem

 

________________________________________
Allan Knudsen, kasserer

 

________________________________________
Ernst Antonsen, bestyrelsesmedlem

 

________________________________________
Jørgen Damsgaard, bestyrelsesmedlem