Om Sønderlunden

“Sønderlunden” ligger smukt op ad Kolding golfbane og Marielundskoven i Bramdrupdam, Kolding. Området ligger midt i naturen med en masse grønne arealer omkring husene. Det er centralt tæt ved byen, meget tæt på Kolding Storcenter og kun 5 minutter fra nærmeste motorvejsafkørsel.

Marielundskoven har kilometervis af smukke vandrestier og mountainbikeruter. Desuden har vi råvildt, der springer i skumringen og fasaner, der spankulerer på Egtvedbanens gamle banedæmning.

Grundejerforeningen består af 58 medlemmer.
Boligerne i området er alle ejerboliger.
Bebyggelsen omfatter 47 sammenbyggede enfamiliehuse  i et plan adskilt med carport, 5 rækkehuse i 2 plan samt 6 parcelhuse.

Grundejerforeningens primære “talerør” er denne hjemmeside. Herudover har Grundejerforeningen en side på Facebook. (lukket gruppe for grundejerforeningens medlemmer).

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen